Alex Andersen Ølund A/S

Bliv en del af vores internationale team i Holland!

Alex Andersen Ølund A/S søger tre engagerede og eventyrlystne speditør- eller logistikelever til vores kontor i Aalsmeer, tæt på Amsterdam. Dette er en unik mulighed for at kickstarte din karriere inden for spedition i et internationalt miljø.

Hvad indebærer jobbet?

Som en del af vores team vil du arbejde med spedition og logistik, hvor du vil få hands-on erfaring med at håndtere og koordinere transport af temperaturfølsomme varer både lokalt i Aalsmeer, men også tværs over grænserne til Tyskland, Danmark og Sverige. Du vil komme til at arbejde med køb og salg af transport, tilbudsgivning og udarbejdelse af SOP. Arbejdet inkluderer også kundekontakt til vores eksisterende samt nye kunder i Holland og i Norden. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne medarbejdere og få indsigt i de daglige operationer i en af Nordens førende logistikvirksomheder.

Den teoretiske del vil foregå i Danmark, men selve den praktiske erfaring vil du få på vores kontor i Aalsmeer. Opholdet vil have en varighed af 2 år.

Vi tilbyder

Logi

En komfortabel lejlighed/hus tæt på Amsterdam, som du vil komme til at dele med dine medstuderende. Sammen kan I få lov til at nyde alt, hvad denne fantastiske by har at tilbyde.

En attraktiv arbejdsplads

Vi værdsætter vores medarbejdere og tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, sociale arrangementer og mulighed for frihed under ansvar.

Værdifuld erfaring

Få værdifuld erfaring inden for spedition og logistik, som vil styrke din karriere fremadrettet.

Mentorordning

Du vil blive vejledt af en erfaren speditør, der kan fungere som din mentor gennem hele din elevtid.

Hvem søger vi?

Vi leder efter elever, der har en passion for spedition og shipping, og som ønsker at tage deres uddannelse til næste niveau med praktisk erfaring i udlandet. Som den ideelle kandidat er du motiveret, engageret og klar til at tage ansvar. Du er villig til at lære og udvikle nye færdigheder og trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team. Du har stærke kommunikationsevner, som er essentielle i kontakten med kunder og kolleger, og du er struktureret og organiseret i din tilgang til opgaverne. Det er et krav, at du kan beherske dig på engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Hvis du har en naturlig interesse i logistik og transport, og tør at springe dig ud i nye ting, så er dette muligheden for dig!

Praktisk information

Vi ser gerne, at du kan opstarte i september på vores lokation i Aalsmeer, Holland.

Vi vil holde de indledende samtaler på vores hovedkontor i Odense, hvorefter du vil gå videre til 2. samtalerunde.

Interesseret?

Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team? Send din ansøgning og CV til os på e-mail job@alex-andersen.dk opmærket "speditionselev i Holland".

Deadline for at indsende din ansøgning er mandag d. 24. juni. Vi gennemgår løbende alle indkomne ansøgninger.

 

Pak kufferten, tag springet og få en oplevelse for livet!