Alex Andersen Ølund A/S

Ministerbesøg

Mandag d. 7 marts havde Alex Andersen glæden af at have besøg af transportminister Trine Bramsen og administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Lauritzen.

Under besøget blev de vist rundt på vores domicil i Odense, hvor vi også havde stillet fire forskellige køretøjskombinationer op, så de kunne se noget af den alsidighed, som vi hos Alex Andersen er meget stolte over. 

Vi viste en trækker trailer, en gas lastbil, en 25 meter og en 34 meter frem for dem, og fik en god snak omkring fordele og ulemper i forhold til de forskellige kombinationer. Blandt andet havde vi en god snak om de fremtidsperspektiver som der er i 34 meter kombinationen, som endnu ikke er lovlig at køre med på de danske veje. 
Det er en kombination som kun vil kræve en anelse mere brændstof, men vil samtidig give en mulighed for at laste en betydelig mængde mere end en 25 meter, som er det længste der må køres med på nuværende tidspunkt.

Ligeledes havde vi en god snak om gas lastbilerne, som er et af vores mange forsøg på at gøre Alex Andersen til så grøn en virksomhed, som det er muligt. Derfor var det også oplagt at tage et kig op på vores nyanlagte gas tankstation, som gør det nemt og bekvemt for vores chauffører at tanke op inden de kører ud på de danske veje.