Tilmelding til Indtrans og Container regnskab

Alex Andersen Ølund A/S
Holkebjergvej 54
DK - 5250 Odense SV

Åbningstid
7.00-17.00
Tlf. 66188197
Fax : 66187217

Kontakt

Nyheder:
Jomfrukørslen til Tyskland med modulvogntog gik super
03/12-2009
Jomfruturen med modulvogntog til Tyskland gik godt
Alex Andersen, Ølund A/S skrev transport historie tirsdag den 1. december 2009, da de kørte det første danske modulvogntog fra Danmark til Tyskland på en tre-årig vogntogsaftale og en et-årig strækningstilladelse.
Jomfruturen til Tyskland begyndte i let kulde fra Kildebjerg rasteplads på den fynske motorvej ved 18.30-tiden, hvor modulvogntoget blev samlet, idet modulvogntog endnu kun må køre på udvalgte strækninger i Danmark.
Første læs over grænsen indeholdt varer fra grosistvirksomheden GASA i Odense M, hvor der blev læsset fra sidste på eftermiddagen. Men modulvogntog må ikke køre fra Odense M, så derfor blev to chauffører nødt til at mødes med hver sin del af modulvogntoget lidt uden for Odense.


Modulvogntoget er klar til at køre fra Kildebjerg-rastepladsen
”Vi er meget stolte over at være de første i Danmark, der har fået lov til at køre med modulvogntog over grænsen,” siger koncernchef Ib Andersen, som også er glad for at modulvogntog er med til at reducerer CO2 udledningen, da to modulvogntog kan have samme mængde blomster som tre almindelige lastbiler.
Turen til Tyskland gik godt, men undervejs måtte chaufføren lige snakke med det tyske politi, da de ville se tilladelserne, før modulvogntoget fik lov til at køre videre.

Jørn-Henrik Carstens fra International Transport Danmark (ITD) og direktør Ib Andersen fra Alex Andersen, Ølund A/S ønsker hinanden tillykke ved den dansk-tyske grænse.


Brancheorganisation i arbejdstøjet
Det er takket være samarbejde med International Transport Danmark (ITD), at tilladelsen er kommet i hus.
Teknisk konsulent Jørn-Henrik Carstens har arbejdet intensivt med ansøgningerne i mere end seks måneder.
”Det er godt et år siden, at vi så småt begyndte på alt det her, så det er noget jeg har set frem til længe,” udtaler han.
Alt papirarbejdet med udfyldelse af ansøgninger og lignende har en afdeling for specialtilladelser hos FDE A/S i Padborg stået for, og dolly leverandør, Krone Skandinavien A/S, har været så venlige at stille diverse beregninger og materiel til rådighed.
Alex Andersen, Ølund A/S har været til syn i Flensborg med det konkrete vogntog, og har fået tilladelsen til præcis de tre nummerplader, som modulvogntoget lige nu består af.
”Det er et flot stykke arbejde som IDT har ydet, så både de og vores samarbejdspartnere skal have rigtig mange tak,” siger Ib Andersen.
Det er myndighederne i det slesvig-holstenske trafikministerium, der har givet tilladelse til, at Alex Andersen, Ølund A/S må køre fra Frøslev grænsen og 125 kilometer ned til en kunde lidt nord for Hamborg.
Tilladelsen er givet med betingelse af, at det samlede vogntog ikke overstiger 40 tons, og at der er lyse reflekser på alle siderne af kasserne på både forvogn og trailer, hvilket ikke er i nødvendigt i Danmark. Desuden skal koblingsenheden, en dolly, mellem forvogn og sættevognstrailer være drejebar, og bagerst på lastbilen skal der være markeret med ”Achtung Überlänge”, før turen må gå til Tyskland.

Link til ITD artikel http://www.itd.dk/Info/ITDPressenytTekst.aspx?ID=223&DokID=23516

Artikel fra Erhversbladet 3.12.2009 side 27 her

Artikel fra Der Nordschslewiger 3.12.2009 side 19 her

 
Alex Andersen Ølund A/S . Holkebjergvej 54 . DK-5250 Odense SV . Telefon: 66 18 81 97         Fax : 66 18 72 17