|
Fra gartner til terminal
Indtrans er en betegnelse for den første transport, de grønne produkter kommer ud på. De fleste gartnere er centreret omkring Alex Andersen Ølund A/S' tre danske afdelinger. Fra gartnerierne skal der dagligt køres varer til de forskellige eksportfirmaer og grossister samt til vores terminaler for videre transport. Denne form for fast, daglig transport kaldes Indtrans.
Indtrans er en betydelig del af de lokale aktiviteter. Kunderne kan bestille blomster om eftermiddagen og modtage de ønskede varer næste dag inden kl. 10.
Dækningsområde
Afhængigt af beliggenhed kan der afhentes varer i gartneriet fra én til 4 gange om dagen.
Hvorvidt De ligger i et område, hvor De kan benytte denne transportform og med hvilken frekvens, der kan afhentes varer, vil vi afgøre i hvert enkelt tilfælde.
Bookning af transport
Der er mulighed for at booke transporter enten via telefax, telefon, e-mail eller via internet.
Online bookning er en service, der vil blive tilbudt kunderne, efterhånden som produktet bliver udviklet. Hvis denne mulighed har interesse, så kontakt Deres lokale kontor hos os.
Deadlines
For at kunne planlægge transporterne optimalt er det nødvendigt, at deadlines overholdes.
På vores indtranssystem har vi en række forskellige muligheder for at tilmelde varer. Det er blandt andet muligt at lave indringninger, men også tilmeldinger via internettet er i stigende grad favorable både for vores kunder og for os selv. Hvis du ønsker yderligere information om, hvilke elektroniske tilmeldingsmuligheder, vi kan tilbyde dig, så ring og hør nærmere i din lokale Alex Andersen Indtransafdeling.
|